Manchester Uniteds førstevalg i målet blev hyldet af klubbens fans, da Premier League-sæsonen sluttede søndag aften. Men det er ikke kun de mange fans, der vil komme til at savne Edwin van der Sar. Også spillerne ærgrer sig over at miste hollænderen.
“Jeg troede, det var Edwins testimonial,” sagde Wayne Rooney efter kampen mod Blackpool.
“Han er suverænt den bedste målmand, jeg har spillet med. Han er en nydelse at spille med. Han vil blive svært savnet.”
Ifølge Rooney bliver det ikke helt nemt for Sir Alex Ferguson at finde en erstatning for 40-årige van der Sar.
“Jeg er sikker på, at manageren får svært ved at erstatte ham. Jeg ønsker ham al held og lykke i sin karriere efter fodbold. Han er en stor person, og han har gjort det virkelig godt for holdet i de sidste fem eller seks år.”