Scholes stopper karrieren

Efter et par måneder med spekulation omkring Paul Scholes” fremtid, er det netop blevet offentliggjort på ManUtd.com, at han stopper karrieren. Det…

Efter et par måneder med spekulation omkring Paul Scholes” fremtid, er det netop blevet offentliggjort på ManUtd.com, at han stopper karrieren.

Det betyder dog ikke helt farvel til Scholes i Manchester United, eftersom han er blevet tilbudt en trænerolle i klubben, og som han efterfølgende har sagt ja til.

“Jeg er en mand af få ord, men jeg kan ærligt sige, at spille fodbold er det, jeg altid har ønsket at gøre. Jeg har haft en lang og succesfuld karriere hos Manchester United, og det har været en ære (at spille for klubben),” udtaler Scholes til ManUtd.com.

“Det har ikke være en nem beslutning, men jeg føler, at det er den rette tid at stoppe. Det har været et privilegium at være med til at vinde den 19. titel med klubben.”

“Hvad mere kan jeg sige om Paul Scholes, end jeg har sagt før. Vi kommer til at savne en i sandhed utrolig spiller. Paul har altid været fuldt dedikeret til den her klub, og jeg er henrykt over, at han tilslutter sig træningspersonalet fra næste sæson. Paul har altid været inspirerende for spillere af alle andre, og vi ved, at han vil fortsætte sådan i sin nye rolle,” siger Sir Alex Ferguson om den røde midtbanedynamo.

Paul Scholes får sin endelige testimonial i løbet af august. Mere info følger.

Her fra OldTrafford.dk skal der lyde en stor tak for alle de fantastiske år og tro tjeneste hos Manchester United.

Vil du vide mere om Paul Scholes?

Forrige artikel

Søren Lerby: Sneijder til United kun rygter

Næste artikel

Scholes: Tak for alt

ANNONCE