Scholesy: Fergie ville ikke tillade 6 trofæløse år

Der var engang hvor Arsenal og Manchester United spillede de absolut mest seværdige indbyrdes opgør i ligaen, og altid fulgte hinanden til dørs, når…

Der var engang hvor Arsenal og Manchester United spillede de absolut mest seværdige indbyrdes opgør i ligaen, og altid fulgte hinanden til dørs, når sæsonen nåede sin afslutning. Folk husker det nok mest som Roy Keane- og Patrick Vieira-tiden. Den tid var Paul Scholes så sandelig også en del af, og han giver nu sin mening til kende omhandlende Arsenals manglende evne til at følge med, når det gælder.

”De spiller muligvis den pæneste omgang fodbold, men det producerer ikke altid de resultater, de behøver. Det irriterer mig ikke, at folk siger, at de er det bedstspillende fodboldhold, for imens de gør det, der vinder vi (United, red.) kampe,” siger Paul Scholes, der i samme åndedrag forudser en svær fremtid for the Gunners.

”De spiller sommetider det mest seværdige fodbold, men hvad er pointen i det, hvis du intet vinder? Og ikke nok med det – de er også i færd med, at miste deres bedste spillere i Fabregas, Nasri og Clichy.”

Paul Scholes plejer ikke at være manden, der kommer med de mest kontroversielle udtalelser, og har ry for at gå stille med dørene, men efter den levende legende har stillet støvlerne på hylden, går han måske nye tider i møde.

”Jeg tror næppe, at vores manager ville tillade denne klub at gå i seks år uden et trofæ.”

Forrige artikel

Hotels.com holder udsalg

Næste artikel

Sunderland håber på O’Shea

ANNONCE