Det overraskede måske de fleste da Manchester United en time før kampstart til Champions League-finalen annoncerede en startopstilling uden Premier League-topscorer Dimitar Berbatov på hverken banen eller bænken.
Berbatov var – ifølge ham selv – så skuffet at han ikke engang viste sig på tribunen, men valgte at se finalen fra omklædningsrummet.
Men Sir Alex Ferguson mener at skuffelsen ikke har hæmmet bulgareren, som nu er klar til en ny sæson.
“Dimitar er helt fin. Der er ikke nogen problemer. Han har trænet hårdt,” forklarede Ferguson, da han mandag blev spurgt om Bulgarerens tilstand.
“Han var skuffet over at misse finalen, men jeg var selv skuffet over at måtte fortælle ham. Men sådan er problemerne i fodbold nutildags.
Man når til de store kampe og man skuffer ikke blot en spiller, men seks eller syv.”
Bliv opdateret på de seneste nyheder via vores Facebook-side