Assou-Ekotto klar til at udnytte de Gea

Mandag aften kommer Tottenham Hotspur forbi Old Trafford til deres første kamp i Premier League i denne sæson. Her møder de et Manchester United-hold, der…

Mandag aften kommer Tottenham Hotspur forbi Old Trafford til deres første kamp i Premier League i denne sæson. Her møder de et Manchester United-hold, der sidste sæson kun tabte to point i alt på hjemmebanen. Det afskrækker dog ikke en spiller som venstrebacken Benoit Assou-Ekotto, der er klar til at udnytte og udfordre.

“Vi vil prøve at drage fordel af de problemer, han har haft,” siger Assou-Ekotto ifølge The Sun omkring David de Geas lidt vaklende start mellem stængerne i United.

“Når du kommer til England, er du nødt til hurtigt at lære, hvordan vi spiller her,” siger han.

“Det er aldrig nemt i de første seks måneder.”

Mandag bliver sandsynligvis også hjemmebanedebuten for Ashley Young, der blev kåret til kampens spiller i første runde af Premier League mod West Bromwich Albion. Uniteds stærke fløjspil afskrækker dog på ingen måde Assou-Ekotto.

“Vi plejede at spille imod Young, da han var i Aston Villa, og da gjorde vi det okay mod ham,” siger han.

“Så det bliver det samme mod Manchester United – han er ikke bedre, fordi han har skiftet klub.”

“Både Young og Nani er gode spillere, men de er stadig mennesker. Jeg er faktisk helt ligeglad med, hvem jeg spiller imod fra Manchester United,” forklarer venstrebacken.

Assou-Ekotto og resten af Tottenham Hotspur sætter udfordringen i gang i aften kl. 21.00.

Køb din Young-trøje her

Forrige artikel

Ferguson løber snart ind i problemer

Næste artikel

Medie: United med sidste bud på Sneijder

ANNONCE