Manchester United måtte denne sommer sige farvel til John O’Shea, der skiftede til Sunderland i jagten på fast spilletid. Et skifte som den 30-årige irer ikke fortryder.
Således mener O’Shea, at der kommer et tidspunkt i enhver spillers karriere, hvor man må komme videre i programmet.
”Jeg vil ikke sige, at det var en voldsom drejning. Det var bare noget, jeg skulle gøre. I en fodboldkarriere er der tidspunkter, hvor man skal komme videre,” siger O’Shea ifølge Sky Sports.
Den populære forsvarsspiller lægger dog ikke skjul på, at opholdet i Sunderland har ændret meget i hans tilværelse.
”Det var helt klart en forandring, for jeg har været i United i så lang. Siden jeg var 17 år. Men jeg havde været der i 13 år, så det var på tide at komme videre,” fortsætter O’Shea.
John O’Shea fik debut for de engelske mestre i 2002 og nåede at blive noteret for 256 kampe og ti scoringer.