Tunnicliffe vil lære af Scholes

Den unge United-mand, Ryan Tunnicliffe, er i øjeblikket på lån I Peterborough sammen med holdkammeraten Scott Wootton og føler allerede, at opholdet har…

Den unge United-mand, Ryan Tunnicliffe, er i øjeblikket på lån I Peterborough sammen med holdkammeraten Scott Wootton og føler allerede, at opholdet har båret frugt. Han er klar over, at det kan være med til at sikre ham en plads i Sir Alex Fergusons langsigtede planer.

Og udsigten til at lære af Paul Scholes, som tager trænerlektioner på Carrington, giver Tunnicliffe endnu mere blod på tanden, fortæller han til klubbens officielle hjemmeside.

”Paul Scholes var et geni, en af de bedste midtbanespillere nogensinde. Jeg trænede med ham halvvejs gennem sidste sæson, og det bliver godt at have ham med tæt på træningen igen” siger han til manutd.com.

Ryan Tunnicliffe var med sin energiske spillestil en af de bærende kræfter, på Uniteds U-18-hold, der sidste sæson triumferede i FA Youth Cup. Han fortæller da også, at han ikke er bange for at få jord på tøjet, men mener, at han er mere end bare en slider.

”Jeg elsker at arbejde for holdet og dække hele banen og kaste mig ned i tacklinger, men jeg vil også gerne respekteres for den mere tekniske del af spillet,” forklarer han.

Forrige artikel

Ferguson håber på Ferdinand

Næste artikel

Man skal ikke altid fravælge den lille spiller

ANNONCE