Liverpools angriber Luis Suarez forsvarer sig i dag gennem sociale medier efter at den sydamerikanske angriber i går blev beskyldt for racisme.
Manchester Uniteds Patrice Evra rasede efter ærkerivalopgøret i går at Suarez flere gange havde sendt racistiske bemærkninger imod Evra, hvilket fik franskmanden til at reagere voldsomt.
“Jeg er oprørt over beskyldninger om racisme. Jeg kan kun sige at jeg altid har respekteret alle. Vi er alle lige. Jeg går på banen med en lille drengs indstilling om at nyde hvad han laver. Ikke for at lave konflikter,” siger Suarez ifølge The Guardian.
Det engelske fodboldforbund meddelte lørdag at de vil gå ind i sagen.