U-18 videre i FA Youth Cup

Sidste år vandt United den prestigefulde turnering, med spillere som Cole, Morrison, Tunnicliffe, Keane og Pogba som de store stjerner. I år er der ikke…

Sidste år vandt United den prestigefulde turnering, med spillere som Cole, Morrison, Tunnicliffe, Keane og Pogba som de store stjerner. I år er der ikke de store stjerner endnu, på det meget unge United hold. Men der er stadig nogle meget lovende store talenter.

Mens sidste sæsons vindere, er udlejet som Tunnicliffe, eller spiller fast hos reserverne med enkelte oppe på førsteholdet og snuse i Carling Cup kampene, er det nye kuld i gang med at finde formen som u/18 spillere.

Her til aften gæstede Torquay, Moss Lane i Altrincham, i 3.runde af FA Youth Cuppen. United fik en god start på turneringen, med en sikker sejr.

Første halvleg startede med solidt United pres. Efter 18 minutter kom første mål til United, da Tom Lawrence med et fremragende langskud bragte hjemmeholdet i front.

United forsatte med at dominere, Lawrence og Rudge gjorde det stærkt på midtbanen, og var involveret i det meste offensivt. Lawrence med mål og assist, blev også snydt for et straffe midt i halvlegen, og var stærk i offensiven.

Samtidig med, at også unge Januzaj der kom til i sommers fra Belgien, viste rigtig gode takter på kanten, og var første halvlegs store spiller. Mens også Jack Barmby leverede endnu en flot præstation i front, og var evigt farlig.

Netop Barmby gjorde det fem minutter før pausen til 2-0 med sit 8.sæsonmål. Lawrence spillede Barmby helt fri med keeperen, og det blev sikkert konverteret til et mål til United.

Torquay kom sjældent frem til chancer, og de få halve muligheder de fik, tog Uniteds forsvar og Jacob i målet sig sikkert af. 2-0 ved pausen, og det kunne sagtens have set værre ud for Torquay.

United startede også anden halvleg med tungt pres mod Torquay målet, og viste flot spil over hele banen.

3-0 blev sat ind efter fem minutters spil, på et netop indskiftede Sam Byrne. Byrne havde afløst den storspillende Lawrence, og skulle blot bruge fem minutter på banen, før han havde bragt United på sikker kurs mod 4.runde.

Byrne var først over riposten fra Barmbys skud, som keeperen kun halv-klarede, og kunne altså nemt prikke bolden ind, til sit andet mål på en uge.

Efter 65 minutters spil, kom første reele chance til Torquay. Men Jacob i målet tog sig sikkert af skuddet fra kanten af feltet.

Herefter gik United et gear ned. Dels grundet udskiftningerne, dels grundet den sikre føring. Dog var det fortsat United der dominerede kampen.

Med små ti minutter tilbage af kampen, gik højreback Donald Love med frem og slog et fremragende indlæg, som hollandske Gyliano van Velzen let kunne prikke i mål til 4-0.

De sidste minutter skulle herefter blot overstås, og Uniteds unge talenter kørte enkelt sejren i hus.

Første halvleg var glimrende fra Uniteds side, og en generelt fin præstation hele vejen rundt af samtlige mand.

UNITED: Liam Jacob; James Weir, Luke McCullough (Anfører), Tyler Blackett, Charni Ekangamene; Adnan Januzaj (Love), Jack Rudge (Hendrie), Mats Møller Dæhli, Tom Lawrence (Byrne); Gyliano van Velzen, Jack Barmby.

Bænken: Joe Coll, Donald Love, Declan Dalley, Luke Hendrie, Sam Byrne.

Forrige artikel

Young vil banke vennerne

Næste artikel

Julekalender på OldTrafford.dk: 3. december

ANNONCE