Tradition tro skal årets mål og årets bedste fodboldspiller kåres til det store, prestigefyldte FIFA Ballon d’Or-galla. Manchester United har ingen kandidater tilbage til hovedprisen, men til gengæld har Wayne Rooney en ganske god chance for at hive en flot personlig hæder hjem.
Målet som Wayne Rooney kan vinde på, er selvfølgelig det uforglemmelige saksespark mod Manchester City hjemme på Old Trafford. Den helt fænomenale afslutning afgjorde rivalopgøret, og gav Manchester United et boost, som i sidste ende sikrede dem Premier League-trofæet for 19. gang.
Målet skal dyste mod Lionel Messis soloridt mod Arsenal i sidste års Champions League, og Neymars dribletur med en kynisk 3-0-scoring i enden mod Flamengo.
Prisen annonceres og overrækkes i Kongresshaus i Zürich d. 9. januar 2012.
Du kan klikke ind på FIFA.com og hjælpe Wayne Rooney til sejr med din stemme nu.