Rashford: En kamp med to forskellige halvlege

Marcus Rashford var blandt hjemmeholdets målscorer, da Manchester United sikrede sig avancement til næste runde i Carabao Cup’en

Marcus Rashford har været i fin form og fortsatte i aftenens kamp, hvor han blev kåret til kampens spiller.

Kampen var i følge angriberen delt op i to vidt forskellige halvlege.

– Det var en kamp med to forskellige halvdele. I første halvleg var vi ikke så meget i boldbesiddelse og det mindede om den anden dag (søndag red.). I anden halvleg spillede vi med meget mere selvtillid.

I sit interview efter kampen, blev Rashford spurgt ind til Christian Eriksens indflydelse på holdet:

–  Kvaliteten i afleveringerne og den ro han spiller med. Oppe foran er der højt tempo og vi har brug for en, der kan bringe ro på bolden, have overblikket og spille de rigtige afleveringer. Hans tekniske kunnen er ligesom Brunos (Fernandes red). Når de er på bolden, skal vi give dem muligheder og vi bliver bare nødt til at tro på, at de finder os. Jo flere løb vi laver jo flere gange finder de os.

Udover ros til sine to holdkammerater på midtbanen, fik Rashford også sat flotte ord på Alejandro Garnachos præstation:

– Han er fuld af energi og selvtillid. Det er forfriskende at have en som ham på bænken, der kan komme ind og gøre så stor en forskel. Det her er bare begyndelsen for ham.

Marcus Rashford blev tidligere på dagen udtaget til VM, men lige nu er blikket rettet på at slutte godt af i England, inden turen går til Qatar.

– Lige nu er fokus på Manchester United. Hvis jeg spiller godt for United, kan jeg tage det med når landsholdet venter lige rundt om hjørnet.

 

Forrige artikel

Karakterbogen: Viva Garnacho!

Næste artikel

Nedrykker venter i fjerde runde af Carabao Cup'en

ANNONCE