Så meget koster det at købe Pochettino fri

Det bliver ikke gratis, hvis United vil vriste argentineren fri af sin kontrakt med det amerikanske landshold.

Mauricio Pochettino er det hotteste navn i United-land i øjeblikket.

Netop som det kom frem, at Michael Carrick synes snublende tæt på en fyring, har argentineren sneget sig ind som favorit til jobbet, som Carrick ventes at efterlade.

Han har dog allerede et job som amerikansk landstræner, som han kan løses fra via en frikøbsklausul.

Ifølge The Athletic lyder den klausul på 10 millioner dollars, altså 66,4 millioner danske kroner.

Betaler man det beløb, kan det amerikanske fodboldforbund ikke indvende noget som helst for at Pochettino skulle skifte, hvis han ønsker det.

Dyre assistenter
Problemet for United er dog også, at de nok gerne også vil have Pochettinos stab af assistenter med.

Det er en gruppe af assistenter, han har haft med sig siden Tottenham-tiden i 2010’erne, og de arbejder ligeledes i den amerikanske trænerstab.

Det vil ifølge mediet koste flere millioner dollars at købe dem fri.

Pochettino er netop nu i færd med at forberede landsholdet til deres kommende kampe mod Haiti, der spilles lørdag og tirsdag.

Skriv et svar
Forrige artikel

Podcast: COMEBACK UNITED! Er Carrick deadman walking?

ANNONCE