Dorgu efterudtaget til landsholdet

Det er dog usandsynligt, at han spiller to gange 90 minutter.

Brian Riemer blev tydeligvis overbevist søndag aften.

Patrick Dorgu er i ganske fin form.

Formen er tilsyneladende så god, selv om han har været ude siden seneste landskampstermin, at Riemer nu har efterudtaget ham til det danske landshold frem imod de to Nations League-kampe mod Portugal og Norge.

Riemer forklarer til TV 2 Sport, at Dorgu har været touch-and-go, hvorfor han ikke blev udtaget i første omgang, men nu har han været igennem de seneste undersøgelser og har nu sluttet sig til landsholdstruppen.

Der er dog et stort men, forklarer han.

– Sandheden er, at Dorgu stadigvæk er påvirket. Han er fortsat i et meget, meget tidligt stadie af at være klar. Derfor er det klart, at vi må vurdere ham. Men nu får vi ham ind, så har vi ham, og så må vi se, hvordan den næste uges tid går, siger Riemer til mediet.

Patrick Dorgu spillede knap en halv time i slutfasen mod Aston Villa, og det gjorde han blændende.

Den danske kantspiller – som kom ind som back i kampen – lagde op til Joshua Zirkzees 3-4-mål og scorede selv det udlignende 4-4-mål.

Og så hurtigt kan det gå.

Vupti, så er du med i landsholdstruppen.

Skriv et svar
Forrige artikel

Carrick afviser at trække sig: Det kommer ikke til at ske

ANNONCE