Joshua King har vist lovende takter på Uniteds forskellige ungdomshold, men da nordmanden i sommer blev lejet ud til tyske Borussia Mönchengladbach kunne vingerne ikke helt bære talentet.
King kunne ikke komme på et af Bundesligaens mest succesrige mandskaber, og United hev ham derfor hjem i starten af januar. Nu går rygterne på, at angriberen i stedet skal en tur til Hull som lejesvend, hvilket vil glæde Robbie Brady.
“Jeg kom til United samtidig som King, og han vil i mine øjne være en fantastisk mand at få til Hull. Han har enorm fart og er stærk som en okse. Han er formentlig en af de hurtigste, hvis ikke den hurtigste, jeg har spillet sammen. Han er vel en af de tre hurtigste i United overhovedet, siger Brady til Hull Daily Mail.
Brady kan rådgive manager Nick Barmby med god samvittighed, idet kantspilleren netop har fået forlænget sin lejeaftale med The Tigers, så den gælder resten af sæsonen.



