Anderson: Evra skal nok klare sig

Der venter uden tvivl Patrice Evra en ublid velkomst, når han på lørdag vender tilbage på Anfield efter Luis Suarez’ racismedom. Men det vil ikke påvirke…

Der venter uden tvivl Patrice Evra en ublid velkomst, når han på lørdag vender tilbage på Anfield efter Luis Suarez’ racismedom.

Men det vil ikke påvirke hans spil på banen.

Sådan lyder det nu fra Anderson, der fremhæver, at Evra ikke har gjort noget som helst forkert.

”Der vil være en reaktion, men han har ikke gjort noget forkert, så hvorfor skulle han ikke spille? Han er rutineret og gammel nok til ikke at lade sig påvirke. Det vil ikke være første gang, han bliver angrebet verbalt. Hvis man ikke kan håndtere det, får man aldrig en karriere på benene,” siger Anderson ifølge The Telegraph.

Han slår samtidig fast, at han heller ikke mener, man skal lade racisme gå ustraffet hen.

”Man skal ikke finde sig i at blive udsat for racisme. Men jeg er sikker på, at han har været offer for det tidligere. Jeg tror ikke, det vil påvirke ham at spille på Anfield efter denne sag,” siger Anderson.

Manchester United har på lørdag hele 6000 medrejsende fans på lægterne, der uden tvivl vil give hjemmepublikummet kamp til stregen.

Forrige artikel

Owen skal ikke til Brighton

Næste artikel

Park afviser landsholdscomeback

ANNONCE