Trods to transfervinduer med heftige rygter om Wesley Sneijders fremtid, så er status efter januar-vinduet at hollænderen fortsat spiller i Inter skønt påstået interesse fra både Manchester United og Manchester CIty.
Det var specielt i sommervinduet at rygterne tog til for et skifte til Manchester United, men hollænderen afviser at de to parter har været i kontakt.
“Hvem vil ikke gerne spille for en klub som den? Men der har aldrig været rigtig kontakt”, siger Wesley Sneijder i et interview med Nos.
Selvom han er glad for at være i Milano-klubben, så er han åben for et fremtidigt skifte.
“Jeg ser altid på det der kan ske. Jeg lukker ikke af for nogen muligheder,” siger Wesley Sneijder.
“Jeg er glad for at være i inter. Men jeg ved ikke hvor jeg vil spille i næste sæson. Hvis en klub havde lagt et bud ind på mig sidste tirsdag, så var jeg måske væk?”