Berbatov efterlyser spilletid

Sir Alex Ferguson har henvist Dimitar Berbatov til bænken i store dele af denne sæson, og det huer ikke sidste års topscorer. Således udtrykker den 31-…

Sir Alex Ferguson har henvist Dimitar Berbatov til bænken i store dele af denne sæson, og det huer ikke sidste års topscorer.

Således udtrykker den 31-årige bulgarer nu bekymring over sin position i angrebshierakiet.

”Jeg er Manchester United-spiller, men i øjeblikket får jeg ikke det antal kampe, jeg ønsker. Jeg er ikke tilfreds med, at jeg ikke spiller. Men jeg kan ikke skyde skylden på nogen, slet ikke i medierne. Når jeg har noget på hjerte, siger jeg det til manageren. Han bestemmer det hele,” siger Berbatov ifølge Fifa.com.

Han indrømmer samtidig, at han regner med at blive hos de engelske mestre.

”Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg bliver i Manchester United. Det eneste jeg ved er, at klausulen, der forlænger min kontrakt med yderligere et år bliver aktiveret i marts. Andet ved jeg ikke,” fortsætter Berbatov.

Manglen på spilletid til trods blev Dimitar Berbatov kåret til månedens spiller i december af Uniteds fans.

Forrige artikel

Spillerformand håber på forsoning

Næste artikel

Amos vil udfordre Lindegaard og de Gea

ANNONCE