Selvtilliden fejler bestemt ikke noget for 21-årige Ben Amos, der for en uge siden tog over da Anders Lindegaard var ude med skade og David de Gea syg.
Med Lindegaard ude i flere uger, så er Ben Amos nået tættere på det han anser som sin drøm – at være førstemålmand i Manchester United.
“Jeg håber jeg er nummer 1 her i United. Det er mit mål. Jeg håber at spille hver uge. Jeg vil være 26 på det tidspunkt og være i min bedste form,” svarede Ben Amos, da han tidligere i dag blev spurgt om hans karriere fem år ud i fremtiden i en chat på ManUtd.com.
Dermed lægger Ben Amos sig ind i den skarpe konkurrence mellem de tre målmænd, som alle har udtrykt at de vil gøre det yderste til at sikre sig pladsen.
“Det er det jeg vil. Når folk spurgte mig hvad jeg ville være når jeg blev stor, så var det at spille for United. Jeg så Peter Schmeichel spille og jeg har siden da kun tænkt på det. Jeg har kæmpet meget for ikke at blive utålmodighed, og selvfølgelig giver man ikke op på sin drøm. Selvom jeg ikke spiller regelmæssigt, så jeg mener jeg stadig at jeg kan gøre det. Så længe den tro er der, så vil jeg kæmpe for det,” svarede Ben Amos i chatten.
Trods en fornuftig præstation mod Stoke for en uge siden, så må Ben Amos dog tage sig til takke med pladsen på bænken når United møder Liverpool på lørdag.