Mens Manchester United fuldstændig har meldt sig ud af NextGen, så har den privatejede europæiske turnering for ungdomshold mødt stor succes i en række af de europæiske storklubber.
Af uvisse årsager valgte Manchester United ikke at deltage i NextGen-turneringen, som sidst blev vundet af Inter. Men nu kan Manchester Uniteds talenter måske alligevel se frem til at spille mod kontinentets bedste spillere i samme årgang.
Det europæiske fodboldforbund UEFA agter nemlig at starte en Champions League-turnering op for U-19 hold og dermed tage kampen op mod NextGen.
Turneringen vil bestå af 32 hold og få samme format som “de voksnes” Champions League med start i 2013.
Manchester United har ikke kommenteret UEFAs planer.