United uden førstemålmand

Sir Alex Ferguson vedkender nu højst overraskende, at han i denne sæson ikke vil have et decideret førstevalg mellem stængerne.

David de Geas status som førstemålmand i Manchester United er blevet udlignet af Anders Lindegaard.

Det er et faktum, efter Sir Alex Ferguson nu indrømmer, at han fremover vil rotere mellem de to målmænd.

– Det vigtigste, jeg prøver at opnå for dem begge, er at give dem erfaring fra engelsk fodbold. De er begge unge, og ingen af dem har van der Sars eller Schmeichels erfaring. Så jeg er meget tilfreds med at skifte mellem dem. Det er den politik, jeg prøver at indføre, og det passer mig fint, siger Ferguson ifølge Sportsvibe.co.uk.

David de Gea har i denne sæson fået fuld spilletid mod Everton og Fulham, mens det samme har været tilfældet for Anders Lindegaard mod Southampton og Wigan.

Forrige artikel

Fergie: Vi føler med Liverpool

Næste artikel

Altid god stemning til Champions League

ANNONCE