Gordon Banks: De Gea bør starte til boksning!

Ifølge den engelske målmandslegende, ville lidt boksetræning forbedrer David de Geas evner i feltet.

For lidt over en uges tid siden var Gordon Banks ude med riven overfor både David de Gea og Anders Lindegaard, som ifølge englænderen ikke er gode nok.

LÆS OGSÅ: Gordon Banks: De Gea og Lindegaard ikke gode nok

Nu kommer han imidlertid med et konstruktivt forslag til, hvordan Manchester Uniteds spanske målmand kan forbedre sig. Han bør begynde til boksetræning!

Dette gjorde Gordon Banks selv  da han var en 18-årig rookie, og det hjalp ham til at blive en stor målmandslegende.

– Det hjalp mig meget, udtaler Banks ifølge Manchester Evening News.

– Jeg brugte en boksebold. En af mine daværende trænere viste mig hvordan, jeg kunne bruge den, og det hjalp meget på min timing og mine reflekser.

David de Gea usikkerhed ved indlæg har til tider gjort ham til en målskive for Uniteds modstadere, og det er han ifølge Banks nød til at komme sig over.

– Som målmand, er du nødt til at få armene op og nå bolden før modstanderne. Du skal ind foran ham og gribe eller bokse bolden, og det er dér, at timingen er vigtig, udtaler den tidligere engelske verdensmester.

 

Forrige artikel

Ferguson fordømmer boykot

Næste artikel

Owen måske klar til Old Trafford-gensyn

ANNONCE