Med to kampe mod Chelsea og en hjemmekamp mod Arsenal er det ikke det letteste program, som Manchester United står overfor i de kommende to uger.
Det pakkede kampprogram vil afspejle sig i tirsdagens Champions League-duel mod Braga, som hverken kommer op mod Patrice Evra eller Rio Ferdinand.
– Rio spiller ikke i morgen. Vi har en storkamp mod Chelsea i horisonten, så jeg lader et par spillere sidde over. Ferdinand og Patrice Evra bliver de mest markante ændringer, sagde Ferguson tirsdag på et pressemøde, hvor han også varslede et længe ventet comeback:
– Vi har Ashley Young tilbage, og han får en rolle at spille i morgen. Vi har Valencia, Nani og Giggs, masser af kantspillere, og på den centrale midtbane er der også flere valgmuligheder. Jeg håber jeg får sat det helt rigtige hold til i morgen, lød det fra Ferguson.
United har maksimumpoint efter de to første runder af gruppespillet.