Nick Powell vinder pris

Den unge midtbanespiller er blevet kåret til årets spiller i League Two grundet sine præstationer for Crewe i sidste sæson.

Nick Powell har været en medvirkende årsag til, at Crewe Alexandra spiller i League One i dag.

I sidste sæson scorede den 18-årige midtbanespiller hele 16 mål og sluttede dermed som klubbens topscorer.

Powell blev også den første spiller i Crewes historie, som vandt alle klubbens interne priser – heriblandt årets spiller, årets unge spiller og årets mål. 

Årets spiller i League Two

Nu kan den målfarlige midtbanespiller så tilføje endnu en pris til trofæhylden. Således blev Powell i går kåret til årets spiller i League Two ved Northwest Football Awards.

Manchester United-spilleren var også nomineret i “Rising Star”-kategorien, men her måtte han se sig slået af Liverpools Martin Kelly.

Det var også en Liverpool-spiller, som blev kåret til årets spillet i Premier League. Her vandt Martin Skrtel over blandt andre Antonio Valencia.

Forrige artikel

Henriquez indkaldt til tjeneste

Næste artikel

Rio usikker på fremtiden

ANNONCE