Selvom det af fans og eksperter bliver betegnet som en katastrofe, at nyrige Manchester City er færdige i europæisk sammenhæng for i år, kan det vise sig at blive en fordel for de engelske mestre.
Det mener Sir Alex Ferguson, der peger på, at City nu kan samle deres kræfter om den hjemlige liga.
– Det giver dem en hel uge til at forberede sig til ligaen, og så skal de selvfølgelig spille færre kampe. Men jeg tror, de havde foretrukket europæisk fodbold, for det er ethvert storholds ønske. Men fra skuffelsen kommer en klar fordel, siger Ferguson ifølge London Evening Standard.
Han peger dog samtidig på, at Roberto Mancini får sit at se til med at holde spillerne tilfredse.
– Med det sagt, bliver de nødt til at holde alle spillerne tilfredse, for de har en stor trup. De har en udfordring med at vælge det rette hold, for alle spillerne ønsker spilletid, lyder det fra Ferguson.