Sikker sejr på smattet Old Trafford

Det var svære betingelser på Old Trafford efter et kraftigt regnskyld, men Manchester United fik det bedste ud af det.

Ashley Young var tilbage i startopstillingen, og sammen med en anden tilbagevendende, Shinji Kagawa, skabte han en tidlig scoring. Hjemmeholdet kom foran på et selvmål af McAuley. 

 
Manchester United havde fuld kontrol over kampen i den første halve time, og Ashley Young kunne have bragt dem yderligere i front over to omgange. 
 
Største chance for en udbygning af føringen tilfaldt dog Michael Carrick,  men han måtte se sit forsøg reddet på stregen. 
 
Den tidligere United-målmand, Ben Foster, var lige ved at give Danny Welbeck en sen julegave i slutminutterne før pausen, men han kunne ånde lettet op, da bolden drejede forbi mål. 
 
West Bromwich fik bedre fat i anden halvleg, men deres sporadiske angreb blev aldrig rigtig farlige. Tættest kom de ved et indlæg til bageste, men det voldte ikke de Gea problemer. 
 
Udeholdet holdt United godt fra fadet, men Ashley Young og Antonio Valencia var dog tæt på at udbygge. Der stod stadig 1-0 på tavlen med ti minutter igen. 
 
West Bromwichs største chance kom med fem minutter igen, da Peter Odemwingie trykkede af fra distancen. David de Gea kunne dog de se den stryge forbi. 
 
Det brændte på omkring Ben Fosters mål mod kampens afslutning, og det blev til 2-0 ved Robin van Persie. Hollænderen trak ind i banen, og smaskede den i kassen i vanlig, overlegen stil. 
 
Det blev ikke til mere, og dermed kunne Manchester United fejre en efterhånden sjælden sejr uden at lukke mål ind i egen ende. 
Forrige artikel

Kagawa med fra start mod West Bromwich

Næste artikel

Jones og Rafael tilbage mod Wigan

ANNONCE