Manchester United er vanen tro blevet sat i forbindelse med et par håndfulde spillere, men nu slår Sir Alex Ferguson fast, at de blot har to navne på tegnebrættet.
Og den 71-årige skotte minder samtidig om, at den nuværende trup i forvejen er meget ung.
– Vi ser på én eller to spillere, som vi ønsker kommer hertil. Men man bør huske på, at vi har en masse unge spillere, som vi forventer bliver bedre, siger Ferguson på dagens pressemøde.
United har som bekendt allerede sikret sig Crystal Palaces Wilfried Zaha, der netop er blevet kåret til årets spiller i The Championship.