Fabregas har ingen rejseplaner

Cesc Fabregas slår fast, at han vil blive i FC Barcelona.

Manchester United-fans kan nu endegyldigt begrave håbet om at se Cesc Fabregas på Old Trafford i den kommende sæson. 

For efter mere end en måneds tavshed slog den 26-årige spanier torsdag eftermiddag fast, at han bliver i FC Barcelona.

– Jeg har aldrig overvejet at rejse. Jeg har altid drømt om at spille for Barcelona, og det har ikke ændret sig. Jeg er rigtig, rigtig glad for at være her, og jeg har aldrig været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle blive, sagde Fabregas på et pressemøde.

– Det har kostet mig meget at komme hertil, og nu vil jeg have flere succesoplevelser her, forklarede Fabregas, der skiftede til catalanerne fra Arsenal i 2011.

United menes at have budt op mod 35 mio. pund for midtbanespilleren.

Forrige artikel

Rooney træner med reserverne

Næste artikel

Video: Louis Saha stopper karrieren

ANNONCE