Rooney træner med reserverne

David Moyes beordrede her til formiddag Wayne Rooney til at træne med reserveholdet.

Wayne Rooney og Manchester United har et noget anstrengt forhold til hinanden for tiden, og torsdag blev fronterne trukket yderligere op.

Således kan Goal.com og Daily Mail afsløre, at David Moyes her til formiddag beordrede den 27-årige englænder, der står højt på Chelseas ønskeliste, til at træne med reserverne i stedet for førsteholdet.

Goal.com’s kilder siger, at den 27-årige englænder efterfølgende ikke virkede synderligt bekymret over situationen, men at han tværtimod løb rundt med et smil på læben.

Det skal nævnes, at Rooney i øjeblikket er ved at komme sig over en mindre skulderskade, som han pådrog sig i en træningskamp i sidste uge.

David Moyes har tidligere sagt, at han som en konsekvens af skaden ikke regner med at kunne bruge Rooney på søndag mod Wigan.

Forrige artikel

Manchester United udvider på sociale medier

Næste artikel

Fabregas har ingen rejseplaner

ANNONCE