Vidic er tilfreds med Moyes og co

Anfører Nemanja Vidic er tilfreds med den start United har fået under David Moyes, og har endnu ikke oplevet skottens udgave af Fergies berygtede hårtørrer.

Efter en god sejr i premieren mod Swansea, er det blevet til uafgjort mod Chelsea og et snævert nederlag på Anfield til Liverpool. Dermed står United med fire point efter tre kampe. Det er ganske okay mener Nemanja Vidic, og afslører at man endnu ikke har set Moyes i det røde felt.

– Nej, indtil nu har han ikke haft behov for det med at råbe af spillerne, eller bruge hårtørreren om man vil. Det går godt for tiden. Spillerne går til den til træning, og så længe det er på denne måde, er der jo ingen grund til at ændre, siger Vidic.

Der er sket mange ændringer henover sommeren. Ikke bare Sir Alex er skiftet ud, også det meste af trænerstaben er udskiftet. Men i følge den serbiske kaptajn, betyder det ikke det store.

– Træningen er anderledes, der er nogle nye rutiner, hvilket jo er naturligt med en ny manager. Han har taget sit eget mandskab med, og vi har arbejdet med dem i nogle måneder nu, og lærer hinanden at kende. Det hele er positivt, og vi er i god form. Der er mange positive ting, og det skal vises på banen nu, siger Vidic.

United har chancen for at hente sæsonens første hjemmesejr i morgen, når Crystal Palace gæster Old Trafford.

Forrige artikel

Palace forsøgte at leje Zaha

Næste artikel

Optakt: Manchester United – Crystal Palace

ANNONCE