Ashley Young har været alt andet end imponerende i denne sæson. Den tidligere Aston Villa-spiller har ikke formået at komme op på det niveau, han tidligere har vist glimt af. Han har derfor heller ikke fået noget spilletid siden nederlaget til Manchester City i sidste måned.
Som et resultat af det, er Young også blevet vraget af Roy Hodgson. Den engelske landstræner vil ikke udtage United-spilleren, når han ikke får mere spilletid, og Youngs chancer for at komme med til VM i Brasilien hænger pludselig i en tynd tråd.
Det har David Moyes tænkt sig at reagere på. Ihvertfald hvis man skal tro Daily Mirror. Avisen beretter, at Manchester Uniteds skotske manager vil udleje Young til januar, hvis ikke han genfinder formen inden da.
Moyes har eftersigende ikke opgivet kantspilleren. Han føler bare, at en udlejningsperiode vil gavne den 28-årige spiller, der er røget længere ned i hiearakiet efter Adnan Januzajs imponerende præstationer.
Newcaste og West Ham nævnes som interesserede bejlere.