Han kan spille næsten alle offensive pladser, og har gjort det fremragende uanset om han spiller centralt, i højre eller venstre side. Adnan Januzaj har taget alle med storm i denne sæson, og den unge belgier går en stor fremtid i møde.
Indtil videre har Januzaj spillet en del i venstre side under Moyes, men den skotske manager tror Januzaj vil ende som en 10’er inde centralt.
– Med tiden vil Adnans bedste plads være i rollen som 10’er. Men mens han er så ung, er det bedre at introducere ham i venstre og højre side. Han er også en fremragende angriber, han er så talentfuld at han kan spille flere pladser. Knægten arbejder virkelig hårdt, og uanset hvilket job vi giver ham, så har han talent til at løse det, lyder de rosende ord fra Moyes.
Januzaj spillede alle 90 minutter i går i sejren på 3-1 mod Fulham, og belgieren havde en enkelt assist.