U18: Newcastle snuppede sejren

Uniteds unge talenter var i aktion i går, men måtte hjemme indkassere et nederlag på 1-2 til Newcastle.

Mens førsteholdet har fri i denne weekend, efter den tidlige exit fra FA Cuppen, var Paul McGuinness og hans u18-drenge i kamp i går hjemme i Manchester. Newcastle kom på besøg, og the Barcodes snuppede sejren, præcis som tilfældet var da Pardew og co besejrede United i december.

1-2 var resultatet efter sidste fløjt, i en kamp der var præget af svære forholdet grundet skidt vejr over Manchester. Voldsomt regnvej og kraftig blæst virkede til at passe bedre til Newcastle-spillerne. Under u16-holdets kamp var der sågar lyn, som afbrød kampen i en periode.

United var atter uden de to topscorere James Wilson og Ashley Fletcher, og havde i går flere u16-spillere med i truppen.

Gæsterne tog føringen efter 36 minutters spil, mens Joe Riley udlignede for United ti minutter inde i anden halvleg. Newcastle snuppede dog sejren og alle tre point med et mål godt 20 minutter før tid.

United spillede egentlig en godkendt kamp, men manglede det sidste i offensiven, ligesom Newcastle stod godt i de bagerste rækker.

United u18 1 – 2 Newcastle u18: Dean Henderson; Callum Evans (73′ Devonte Redmond), Ryan McConnell, Cameron Borthwick-Jackson, Jordan Thompson; Joe Riley, Sean Goss, Matthew Willock, Joshua Harrop; Marcus Rashford (81′ Scott McTominay), Demetri Mitchell.

Ubenyttede reserver: Joel Pereira, Nick Ioannou, Ruari Croskery, Ben Barber.

Forrige artikel

Chelseas første besked til Mata: United er udelukket

Næste artikel

Mata var United-fan som ung

ANNONCE