GlWayne Rooney lavede en fantastisk kasse i dagens kamp mod West Ham, da han fra midterlinjen flugtede bolden over hjemmeholdets målmand, Adiran. Et mål, som fodboldfans med garanti vil komme til at se igen og igen.
– Det var rent instinkt. Jeg vendte mig og så hurtigt, at målmanden var ude af boksen. Det er en af de slags skud, jeg har prøvet mange gange, og heldgivis gik den ind i dag, sagde Rooney efter kampen til manutd.com.
– Det er blandt de bedste mål, jeg har scoret, men jeg vil ikke sige, det er midt favoritmål, sagde englænderen og nævnte så saksesparksmålet mod Manchester City og helflugteren mod Newcastle United.
“Carrick var outstanding”
Manchester United stillede op med en uvant bagerste firekæde. Rafael, Michael Carrick, Phil Jones og Alexander Büttner startede inde sammen, og dagens anfører, Rooney, var tilfreds med deres indsats.
– Jeg synes, vi forsvarede os rigtig godt. Michael Carrick i centerforsvaret var outstanding for os. Der er mange positive ting, vi kan tage med herfra, sagde angriberen.
– Vi leverede en fremragende holdindsats og havde nogle gode kontraangreb. Vi skabte en masse problemer for dem og kunne have scoret mere.
Glæder sig til City-kamp
Næste opgave for “de røde djævle” er på tirsdag, hvor Manchester City gæster Old Trafford. De lyseblå rivaler er pt. 12 point foran United. Alligevel står der lige så meget på spil, som der altid plejer, mener Rooney.
– Det er en kæmpe kamp. Det er stort for fansene og for spillerne. Jeg ser frem til det og håber, vi kan få et godt resultat, sagde Rooney.
– Det er en stor udfordring for os, og vi er nødt til at bringe noget af den selvtillid, som vi har tanket i de seneste to sejre, med ind i kampen.