Moyes hylder Rooney

Den skotske manager var efter kampen lykkelig for sejren og lykkelig for sin engelske angriber.

Fra 50 meters afstand lykkedes det Wayne Rooney at overrumple West Hams målmand med en perfekt flugter i dagens 2-0-sejr. Det er en kasse, der har begejstret de fleste fodboldelskere. Ikke mindst Manchester Uniteds manager, David Moyes.

– Det var et genialt mål. Sublim teknik. Wayne er en spiller, der er i stand til at gøre sådan nogle ting på banen, sagde Moyes efter kampen ifølge Sky Sports.

– De siger i omklædningsrummet, at han har forsøgt 20 gange, men at det aldrig er lykkedes. Det gjorde det i dag.

“Vi skulle have scoret mere” 

Dagens sejr var Uniteds anden succesoplevelse i denne uge. I onsdags besejrede “de røde djævle” Olympiakos med 3-0 og avancerede sig i Champions League. Helt så stor blev sejren ikke i dag.

– Jeg synes, vi spillede rigtig godt. Shinji Kagawa havde en stor chance, Juan Mata havde en stor chance, og Marouane Fellaini havde også en. Vi skulle have scoret mere, sagde Moyes.

Skotten havde dog også roser, til nogle af de spillere der skulle have været på tavlen i dag. 

– Mange af dem viste, hvad de er i stand til at præstere. Mata var fremragende, og det var Kagawa også. Det vil vi gerne have fortsætter.

Forrige artikel

Rooney: Det var rent instinkt

Næste artikel

Big Sam efter nederlag: Vi blev snydt

ANNONCE