Da Manchester United havde svært ved at åbne et meget kompakt Crystal Palace-hold op, skiftede Louis van Gaal spanske Juan Mata ind fra bænken. Det viste sig at være en god idé, da Mata kort efter indskiftningen scorede kampens eneste mål.
– Jeg tænkte, at hvis jeg blev skiftet ind, ville jeg prøve at ændre kampen. Heldigvis lykkedes det, siger Mata ifølge BBC.
– Manageren sagde til mig, at jeg skulle spille på kanten. Jeg prøvede at gøre banen bred og komme ind i banen en gang imellem. Det vigtigste er, at vi vandt, og de tre point vil hjælpe os til at få en god stime.
På trods af at Mata flere gange i sæsonen har måtte se sig bænket, har angriberen statistik set bidraget med meget.
– Lige nu er jeg glad for målet. Jeg har tre indtil videre i sæsonen. Forhåbentlig vi kan få nogle spillere tilbage fra skader i landsholdspausen, siger den kreative midtbanespiller.
Juan Mata’s mål gør ham til delt topscorer i Manchester United i denne sæson. Han deler æren med tre andre United-spillere. Wayne Rooney, Angel Di Maria og Robin van Persie har også nettet tre gange i sæsonen.