Van Gaal: Vigtigst at vinde mod Tottenham

Sidste år vandt Manchester United alle deres kampe på USA-turen, men tabte første hjemmekamp i ligaen. Det må ikke gentage sig i år, slår Louis van Gaal fast.

Som vi kunne bekræfte på OldTrafford.dk tidligere i dag, er kampprogrammet netop blevet offentliggjort, og første modstander for Manchester United er Tottenham på Old Trafford 8. august.

Inden sæsonen for alvor går i gang, har United dog først en række træningskampe i USA, der skal overstås. Louis van Gaal er dog ikke i tvivl om, hvor hans prioriteringer ligger i år.

– Når du ser på sidste års Pre Season-tur i USA, hvor vi vandt alle vores kampe, også mod topklubber, så du også, at vi tabte første ligakamp mod Swansea City. Det må ikke ske næste sæson. 

Louis van Gaal ser dog frem til kampene i USA. I modsætning til sidste år, vil holdet primært befinde sig i én træningslejr i Californien, mens turen er cuttet ned til to uger, frem for tre uger i fjor. 

Ændringer, der glæder hollænderen.

– Når du hele tiden befinder dig i den samme by, undgår du tidsforskellene. Sidste år havde vi mange tidsforskelle. Det gjorde, at vi ikke kunne træne ordentligt. Kroppen var ikke vant til tidspunkterne, hvor vi trænede. Derfor var det ikke godt. 

– Men nu vil vi være i den samme ‘basic camp’ hele tiden, så vi undgår tidsforskellen. Samtidig har vi valgt et hotel, der ligger tæt på træningsanlægget. Det betyder, at det bliver lettere at træne, også to gange dagligt, og det er meget vigtigt i pre season.

Ud over kampene i USA samt Premier League-opstarten, skal United også i aktion i to kvalifikationskampe til Champions League denne sommer. De første lodtrækninger sker på mandag 22. juni.

Forrige artikel

Matthäus råder Schweinsteiger til at skifte

Næste artikel

Galatasaray bekræfter van Persie interesse

ANNONCE