Silly season er over os. Dagligt rygtes en håndfuld spillere til klubben, mens der også er vedvarende rygter, der sender spillere væk. Angel Di Maria har været emne for en del spekulationer på grund af en svær første sæson.
Nu tager spilleren dog bladet fra munden. Han ønsker at kæmpe for sin plads på holdet, men indrømmer samtidigt, at det har været svært for ham at se til fra bænken i store dele af sæsonen.
– Det har været svært for mig og min familie. Det er ikke gået helt som planlagt, for jeg har ikke spillet i perioder. Jeg kom selvfølgelig med en plan om at spille, og så endte jeg på bænken, siger Di Maria ifølge The Guardian.
– Det startede egentlig meget fint for mig, hvor jeg følte mig godt tilpas. Pludselig gik det nedad bakke, og det er lidt svært at forklare, hvorfor jeg ikke spillede.
– Jeg tænker ikke på at skifte klub. I Madrid var der perioder, hvor fansene buede af mig, men jeg bed tænderne sammen og vendte det til min fordel. Jeg kan lide at svare kritikkerne tilbage med gode præstationer på banen.
Med disse udtalelser kan vi nok forvente en opsat Di Maria i den nye sæson. Det bliver spændende og se, om han kan lukke munden på alle kritikkerne.