Avis: Ramos vil væk fra Real Madrid

Den pålidelige Guardian-journalist Sid Lowe skriver, at Manchester United-emnet Sergio Ramos har sagt til Real Madrid, at han vil væk fra klubben.

De fleste Manchester United-fans himlede nok med øjnene, da Real Madrids Sergio Ramos blev rygtet til United som en del af en byttehandel med David de Gea. Men handlen er måske ikke så usandsynlig, som det umiddelbart så ud.

The Guardian-journalisten Sid Lowe, der sædvanligvis hører til blandt de mere troværdige, skriver onsdag aften, at Ramos mødtes med Real Madrid-direktøren José Ángel Sánchez onsdag morgen. Her skulle Ramos ifølge avisen have udtrykt sit ønske om at skifte væk fra Real Madrid, som han har bedt klubben om at lytte til bud. Angiveligt gik Real Madrid med til at overveje et salg.

Real Madrid slipper dog ikke Ramos uden kamp og kommer til at forlange en stor sum for den spanske forsvarsspiller, der har en gigantisk frikøbsklausul på hele 128 millioner pund. Ifølge avisen kommer en eventuel aftale, der kan komme til at involvere David de Gea, dog til at tage lang tid at få på plads.

Efter sigende udspringer Ramos’ ønske om at skifte væk fra Real Madrid som resultat af et dårligt forhold til Real Madrids præsident Florentino Perez. Ramos’ nuværende kontrakt udløber i sommeren 2017, og der har endnu ikke været nogle forhandlinger om forlængelse.

Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

Total
0
Shares
Forrige artikel

Di Maria: Jeg vil kæmpe for min plads

Næste artikel

Liverpool ved at snuppe forsvarsspiller

Relaterede artikler
Total
0
Share