U18: Uafgjort i lokalbrag

De to Manchester-hold mødtes i dag i u18-ligaen, og det blev til pointdeling for de unge talenter.

Det var top mod bund, blå mod rød, City mod United, i dag på Carrington Training Ground i Manchester. U18-talenterne fra United og City bragede sammen, og det blev en kamp som endte som den startede, nemlig med et point til hver.

1-1 stod der til sidst på måltavlen, efter City havde bragt sig i spidsen midt i første halvleg, og Callum Whelan fik udlignet i anden halvleg for United, efter godt forarbejde af Tyrrell Warren.

Skulle der være fundet en vinder, havde de lyseblå gæster nok fortjent sejren, men Oliver Byrne i målet havde flere fremragende redninger undervejs i opgøret. Byrne har virkelig fundet storspillet frem i de seneste måneder, og keeperen følges angiveligt tæt af flere af de største spanske klubber, da han har kontraktudløb til sommer.

United stillede igen i dag op i en ung udgave, hvor flere normale u16-spillere var med i truppen. På lørdag skal u18-holdet atter i aktion, denne gang er det West Bromwich der gæster Manchester.

UNITED: Oliver Byrne; Tyrrell Warren, Jimmy Dunne, Tyler Reid, Jake Kenyon (65′ Thomas Sang); Charlie Scott, Callum Whelan; Zachary Dearnley, Callum Gribbin (82′ George Tanner), Tosin Kehinde; Darren Buffonge (65′ Aidan Barlow).

Reserver: George Dorrington, Kanye Roberts.

Forrige artikel

Manageren opmærksom på FCM's dødbolde

Næste artikel

Van Gaal vil helst vinde FA Cuppen

ANNONCE