Keane: Spillerne er sluppet afsted med mord

Manchester United-spillerne har opført sig uanstændigt op til og efter José Mourinhos fyring, mener Roy Keane.

José Mourinho blev fyret i tirsdag efter en turbulent halvsæson, hvor stemningen i United-truppen har virket meget trykket. Roy Keane peger på, at det er et bevis på moderne fodboldspilleres mentalitet, som han kalder for ‘meget svage mennesker’.

– Jeg ville også have mine udfald med disse spillere. Der er spillere, der er overvægtige, spillere som ikke træner ordentligt og spillere som ikke producerer nok. De burde skamme sig, siger den tidligere United-kaptajn på BBC.

Ireren gør det klart, at han ingenlunde er José Mourinhos største fan, men han har det svært med spillere, der, som han siger, gemmer sig bag agenter og kammerater på sociale medier. 

Mourinho havde stået i spidsen for United i to og et halvt år inden sin fyring, men henad vejen er han angiveligt blevet uvenner med flere spillere heriblandt rekordkøbet Paul Pogba, som længe virkede frustrerede under portugiserens vinger, men Keane accepterer det ikke.

– Spillerne slap afsted med mord, de gemte sig bag ham og har smidt ham under bussen, siger den tidligere midtbanespiller.

Roy Keane spillede 13 sæsoner i United. Han vandt syv Premier League-titler, fire FA Cup og en enkelt Champions League-finale.

 

 

Forrige artikel

Solskjær: Spillerne skal nyde at spille fodbold

Næste artikel

Optakt mod Cardiff: Solskjærs trænerdebut

ANNONCE