Således er fire aktieholdere i Manchester United placeret i top 10 på listen over de rigeste mænd, der er involveret i engelsk fodbold.
Og undersøgelsen slår fast, at Malcolm Glazer – trods det faktum at han skal låne sig til penge, hvis han skal realisere sin drøm om at købe United – trods alt har en slat penge på kistebunden – helt præcist 560 mio. pund.
Det placerer Glazer som nummer seks på listen, og dermed er han ikke Uniteds rigeste aktionær. Den titel tilfalder istedet Celtics hovedaktionær, Dermot Desmond, der udover de mange aktier i det skotske mesterhold også har én enkelt procent af aktiebeholdningen på Old Trafford – og 850 mio. pund i banken.
Den tredje United-aktionær i top ti skal man ned på 8. pladsen for at finde. Han hedder John Magnier og er angiveligt god for 520 mio. pund, 120 mio. mere end hans gode ven JP McManus, der ligger på 13. pladsen med 400 mio. pund.
Endelig er Uniteds tredjestørste aktionær med 6,5 procent, skotske Harry Dobson, på en delt 10. plads på listen, der ikke overraskende føres af Chelsea-ejer Roman Abramovich. Russeren har den nette sum af 7,5 billioner pund at bruge løs af.