Dongs svære start

Den 19-årige kineser, der i sommers blev hentet fra Dalian i hjemlandet, indrømmer nu at de første par måneder af hans nye kapitel i karrieren ikke hele…

Den 19-årige kineser, der i sommers blev hentet fra Dalian i hjemlandet, indrømmer nu at de første par måneder af hans nye kapitel i karrieren ikke hele tiden har været lige nemt.

Dong Fangzhou, udset til at blive Uniteds gulddreng ind til markedet i Østen, har siden underskriften med Manchester United haft problemer med at få fat i en arbejdstilladelse, hvilket betød han med det samme røg på en lejekontrakt med belgiske Royal Antwerp. Det ophold har ikke været den helt store personlige succes for kineseren, men udsigten til en dag at spille i Uniteds røde trøje er med til at motivere det unge talent på trods af den hårde start.

“Det er somme tider svært, og da jeg først ankom her var jeg ret ensom. Men tanken om en dag at spille for Manchester United holder mig kørende. Det er derfor jeg er kommet til et fremmed land, for at forbedre mig selv og arbejde hårdt, så jeg en dag vil være god nok til at spille i England. Jeg er ikke klar endnu, men det er min ambition.”

Mr. T-shirt?
Mange ser købet af Dong Fangzhou som blot et stunt for at skaffe flere tilhængere på det asiatiske marked. Selv ser hovedpersonen roligt på hans mulige status som blot en ny Mr. T-shirt.

“Der må være en vis forbindelse mellem Uniteds køb af mig og klubbens ønsker om at trænge ind på det kinesiske marked.”

“Manchester United ville have én som var ung, som der kunne arbejdes med og forbedres, og en som kom fra Kina. Jeg opfylder alle de kriterier, og det er derfor de valgte mig, men klubben behøver ikke min tilstedeværelse for at vinde poularitet i Kina. De har nemlig allerede en kæmpe fanskare i mit land.” afsluttede Fangzhou.

På trods af 6 mål under Asian Under-23 Games for nylig, er Dong Fangzhou stadig et relativt ukendt navn i hjemlandet.

Kilde: ManUtdWeb.com

Forrige artikel

Phil håber på uafgjort i London

Næste artikel

Vigtig udekamp i vente

ANNONCE