Der har siden Gerard Pique vinkede farvel til Barca og sagde goddag til Old Trafford i sommerferien været stor uenighed om, hvorvidt United hentede teenageren på lovlig og om, hvor meget han skal koste.
Luften mellem de to klubber har siden været tæt på iskold, og den blev ikke bedre i går, da FIFA tog sagen op til høring. Mens catalanernes vicepræsident Sandro Rosell personligt troppede op, så var alt med adresse fra Manchester et brev.
Heri stod der, at United tilbød Barca en kompensation på 140.000 pund for forsvareren, som var utilfreds med forholdene på Camp Nou og derfor nægtede at skrive en professionel kontrakt med barndomsklubben, hvilket gjorde det muligt for United at hente ham til det nordengelske uden videre.
Barca var dog langt fra tilfreds med tilbuddet, og hiver nu United i retten for at få de 1,4 mio. pund, de kræver i kompensation for den stærkt talentfulde Pique.