Sir Alex Ferguson mener ikke Peter Kenyon kan udnytte mere af sin viden, som han har fra sin tid som direktør i Manchester United, til meget mere længere.
Men det, som han tog, har tilgengæld også været noget af et tab for United. Kenyon hentede nemlig kort tid efter sin ankomst på Stamford Bridge det hollandske stortalent, Arjen Robben, som nu bomber løs for London-klubben.
Robben var ellers godt på vej til United, men så snuppede Kenyon ham. Det fortæller Ferguson i et interview med The Guardian.
“I Robben-handlen handlede det hele om penge, uden tvivl. Vi lagde et bud, som vi mente var fair. Det var 10 mio. euro for en 19-årig gut med efterfølgende betalinger på op til 6 mio.
Selvfølgelig kendte Peter Kenyon de spillere, som vi var ude efter. Han gør det ikke mere, men han gjorde dengang.
Derfor kendte han detaljerne. Folk siger vi ødelagde handlen selv. Vi ødelagde ikke noget, vi ville betale en fair pris for en 19-årig.
Vi blev trumlet ned – af den bundløse skattekiste(Chelsea, red.).
Det betyder at vores talentspejdere i fremtiden må være skarpere. Vores viden om spillerne rundt om i Verden bliver større. Vi arejder meget hårdt på det,” udtaler Ferguson til avisen, som har mødt Ferguson fredag formiddag på hans kontor på Old Trafford.
Mens vi er ved transfers, så falder snakken også ind på Liverpools anfører, Steven Gerrard, under interviewet.
Sir Alex Ferguson har tidligere udtalt, at midtbanespilleren vil blive en god efterfølger til Roy Keane, men skotten har droppet den unge midtbanespiller.
“Jeg vil ikke rigtig tale om Gerrard. Vi kan bare ikke få ham. Drengen vil ikke komme hertil,” udtaler Ferguson, som også afslører han at ikke har tænkt sig at sælge ud af holdet til fordel for nye spillere.
“Jeg syntes 25 spillere er nok og jeg har også unge spillere, som gør det godt. Vi må altid give de unge chancen,” lyder det tillidsfuldt fra Ferguson.
På spørgsmålet, om han har tænkt sig at tynde ud i holdet, svarer han:
“Det er en mulighed – i forbindelse med udlån, ikke salg!