Spector skal udlejes

Sir Alex Ferguson har ikke været specielt villig til at leje sine spillere ud i år, således har han afvist flere klubber, der har haft bud efter Uniteds…

Sir Alex Ferguson har ikke været specielt villig til at leje sine spillere ud i år, således har han afvist flere klubber, der har haft bud efter Uniteds unge løver.

Men alle der skulle være interesseret i at leje det amerikanske stortalent Jonathan Spector må gerne komme med deres bud. Den unge forsvarsspiller, der i starten af sæsonen imponerede stort på førsteholdet, bliver nemlig lejet ud efter jul.

“Vi ser på muligheden for at lade Jonathan tage på udlån indenfor de kommende uger. Vi føler, at det er en sådan udfordring, han trænger til nu.”

“Han er meget tæt på førsteholdet, og vi ønsker nu at teste ham ved at lade ham gå på lån.Det håber vi vil bringe ham det skridt tættere på førsteholdet,” siger Ferguson til Manchester United Radio.

Forrige artikel

Bestyrelsen bekræfter spekulationerne

Næste artikel

Ruud verdens niende bedste i 2004

ANNONCE