Harry Swales, som agenten hedder, er således skuffet over, at forhandlingerne om Giggs´ kontraktforlængelse er gået i stå. Det er nemlig ikke wailiseren, der kræver det store.
Ifølge Swales kræver Giggsy nemlig ingen lønforhøjelse for at blive på Old Trafford, kun en aftale på yderligere to år fra og med 2006, er hvad Giggs vil have.
“Vi smækker ikke med dørene, vi venter bare på, at folkene i de dyre jakkesæt igen henvender sig til os. Ryan beder ikke om flere penge, og ønsker bestemt ikke at forlade Manchester United. Hvis han selv kunne bestemme, så blev han der i resten af sin karriere.”
“Ryan ønsker en to-årig aftale, og det mener jeg bestemt ikke er at kræve alverden. Vi snakker fint med Uniteds bestyrelse, og det må vi håbe fortsætter. Men uanset hvad, så er det dem, der skal spille ud nu,” meddeler den populære kantspillers agent.