Solskjær: Attituden var spot on

Det var naturligvis en meget tilfreds Solskjær efter kampen, der roser holdets attitude efter en turbulent periode.

Nordmanden fik den rette reaktion fra sit mandskab i dagens opgør mod Tranmere, der endte med en 6-0-sejr til United og sikrede dem en plads videre i FA Cuppen. 

– Jeg synes, holdet spillede fodbold på den måde det skal spilles. Det var en exceptionel præstation til tider på en meget svær bane, fortæller Solskjær til BT Sport. 

United-træneren er specielt begejstret for den attitude, der blev lagt for dagen. 

– Attituden var spot on. Det er alt, man kan forlange. Når attituden er rigtig, kan de [spillerne] ikke bebrejdes. Det var ikke bare dem fra Tranmere, der havde noget at bevise. Der var også andre, afslutter Solskjær til BT.  

Solskjær giver heller ikke meget for det pressen har skrevet om ham og United på det seneste. 

– Jeg ved ikke, hvad I [medierne] har sagt eller skrevet. I kan se, at alle ville have, vi skulle fejle, men det generer mig ikke. Jeg kan ikke være emotionelt “op og nede”. Jeg er glad, men kommer ikke til at slappe af. Der er to store kampe på vej, fortæller nordmanden til BBC Sport. 

United-træneren er også glad for diversiteten af de mange spillere, der kom på måltavlen i dag, nu når Rashford er ude. 

– Det er vigtigt, at det spredes ud på hele holdet. Vi har mistet Marcus [Rashford] i et stykke tid. Begge vores angribere scorede. Et selvtillidsboost for alle, afslutter Solskjær til BBC. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

United tævede Tranmere med 6-0

Næste artikel

Spillerkarakterer: United i cruise control

ANNONCE