Ryan Giggs, som viste fremragende form, inden han blev skadet, var spået til at være klar til Liverpool-kampen. Men blot et døgn inden kick-off måtte han melde fra, da han kunne mærke skaden under en træning.
Selvom Sir Alex har lovede fansene, at United stiller i en bedre startopstilling i retur-kampen mod Exeter end i den første, så bliver det nok ikke i denne kamp, at Giggs får comeback. Hjemmekampen mod Aston Villa på lørdag er nok et mere realistisk mål for den hurtige wing.
Giggs udtalte sig i dag til Sporting Life omkring sin skade:
“Man bliver nød til at passe på, det er anderledes at træne end at spille i kampe.”
“Jeg har prøvet at kigge positivt på situationen, og jeg får i det mindste et hvil.”
“Efter al sandsynlighed ville jeg ikke have spillet i den først kamp mod Exeter, så jeg har ikke misset alt for mange kampe.”
“Vi har spillet mange kampe under en meget kort periode, inden jeg blev skadet, så jeg håber, jeg kommer tilbage med fuld styrke og fortsætter, hvor jeg slap,” siger Giggsy, som inden skaden var i fænomenal form.
Der har været meget skriveri omkring Giggs’ kontraktforlængelse, men det har ikke set ud til at ødelægge hans form. Han har været en af Uniteds store faktorer til, at United nu er ubesejret i 16 ligakampe i træk, til det siger Giggs:
“Man har en meget større selvtillid, når man spiller godt, især i julen fordi kampene lå så tæt.”
Hvis man går igennem en hård periode, så er det meget svære at komme over. Men hvis man spiller godt, så kan man ikke vente til den næste kamp – det var sådan, vi alle havde det i julen.”
“I de sidste 8-9 kampe, har der ikke været én spiller, som ikke har spillet godt – hvilket vi må fortsætte med,” afsluttede Ryan Giggs, som i øvrigt stadig tror, at United kan indhente Chelseas store forspring i ligaen.