United et skridt fra finalen

Optakt Manchester United – Chelsea FC Det er Englands, for tiden, to bedste hold der i morgen mødes i Carling Cup semifinalen på Old Trafford. Både United…

Optakt Manchester United – Chelsea FC

Det er Englands, for tiden, to bedste hold der i morgen mødes i Carling Cup semifinalen på Old Trafford. Både United og Chelsea’s defensiv er ultra stærke, og semifinalens første runde endte da heller ikke helt uventet 0-0.

Chelsea virker næsten uovervindelige for tiden og de rider, som Arsenal gjorde sidste sæson, på en bølge hvor de ikke tror de kan tabe. Men, vi så jo hvad der skete, da United knækkede Arsenals vinderstime, glansen gik af dem og pludselig begyndte de at tabe, som de bare for en uge siden ville have vundet. Vi håber at en United sejr over Chelsea, vil gøre det samme ved London holdet; og at de efter et nederlag vil mærke et knæk i formkurven.

Tidligere i turneringen stillede United med blanding af ungdoms- og marginalspillere, men det blev lavet om mod Chelsea for 14 dage siden; til dels på grund af skader og karantæner, men også fordi ’man’ var bange for at de unge, der slet ikke slog til imod Exeter, ville få en øretæve.

Det forventes at både Keane og Ferdinand spiller onsdag, for at sikre billetten til finalen, for begges vedkommende vil det blive deres første optræden i Carling Cup’en. Smith returnerer efter at være sin ankelskade kvit – desværre er Fletcher også blevet ramt af en ankelskade og derfor ude. Ferguson har altså frit valg imellem Saha, Rooney og Smith på toppen.

Ferguson udtalte på pre-match mødet at han ville stille med et stærkt hold, men også at ville blande kortene, da FA Cup opgøret imod Middlesbrough allerede er på lørdag – og derfor vil spare nogle mænd og kræfter til den vigtige opgave. Derfor er det sandsynligt, at der bliver plads til folk som Fortune, O’Shea, Brown og Smith i startopstillingen.

Ferguson har aldrig tabt en hjemlig semifinale kamp i hans 18 år på Old Trafford, hvilket heller ikke vil ske – dertil er United for tændte og sultne efter Chelsea’s skalp – håber vi. God fornøjelse.

Manchester Uniteds trup:

Howard, Carroll, Ricardo, G Neville, P Neville, Ferdinand, Silvestre, O”Shea, Brown, Heinze, Fortune, Ronaldo, Keane, Scholes, Djemba-Djemba, Miller, Giggs, Rooney, Saha, Smith og Bellion.

Forrige artikel

Fergie nedtoner Mourinho-møde

Næste artikel

Kezman håner United

ANNONCE