Mens vi alle glædeligt husker tilbage på gårsdagens forunderlige kamp mod rivalerne Arsenal, så skal vi også se på de dårlige situationer i gårsdagens brag. En af disse situationer var Mikaels Silvestres dumme forseelse, da han en meter fra dommer Graham Poll, nikkede Arsenals Frederik Ljungberg en skalle.
Dette resulterede i et rødt kort, og han efterlod dermed sine holdkammerater i en meget svær situation, da de skulle forsvare 2-3-føringen med 20 minutter tilbage af kampen.
Offeret for den franske skalle, Ljungberg, udtaler sig i dag til Team Talk om episoden:
”Det er episoder som denne, der ikke hører til på en fodboldbane. Han ramte mig på næsen, og det begyndte at bløde.”
”Jeg blev meget vred, men jeg prøvede at tage det med ro. Inden kampen havde vi fået besked på at tage den med ro lige meget hvad, der ville ske,” sagde svenskeren.
Den store franskmand skal ikke regne med megen sympati fra sin manager, efter han modtag sit første røde kort i sine seks år på Old Trafford, Sir Alex udtalte sig nemlig også, og det var ikke med rosende ord:
”Jeg har set det, men jeg kan ikke tro det.”
”Mikael har en fantastisk statistik hvad angår disciplinære-karantæner, men alligevel lader han sig suge ind i stemningen. Der er ingen tvivl om, at det røde kort var fortjent,” afsluttede skotten om en af de få dårlige ting fra den fantastiske kamp på Highbury.